Når du er træt af at tvivle på dig selv
Måske tænker du alt for længe over det, du sagde.
Måske siger du ja, selvom noget indeni dig egentlig havde lyst til at sige nej.
Og måske er du så vant til at mærke alle andre, at du næsten har glemt at mærke dig selv.
Jeg hjælper dig med at forstå det, der sker indeni – og finde tilbage til dig selv.
Måske kender du det her …
- Du gennemgår en samtale igen og igen bagefter: “Sagde jeg noget forkert?”
- Du mærker et nej indeni, men hører alligevel dig selv sige ja.
- Du bliver hurtigt påvirket af andre menneskers humør.
- Du er god til at være der for andre – men glemmer let dig selv.
- Og nogle dage kommer den velkendte tanke: “Hvorfor kan jeg ikke bare være anderledes?”
Jeg kender selv følelsen af ikke at være god nok
Jeg har selv brugt mange år på at mærke efter, hvad alle andre havde brug for – og været langt dårligere til at mærke mig selv.
Derfor betyder det meget for mig, at du ikke skal føle, at du skal være på en bestemt måde, når du kommer til mig. Du må komme, præcis som du er.

Jeg troede længe, at der var noget galt med mig
Jeg var vant til at tvivle på mig selv og tage alt for meget ansvar for, hvordan andre mennesker havde det.
Først da jeg selv fik hjælp, begyndte jeg langsomt at forstå mine egne mønstre – og mærke, at jeg faktisk var god nok, bare fordi jeg var mig.
Den følelse ønsker jeg også at hjælpe andre med at finde.
Hvordan ville det føles, hvis det blev lettere indeni?
Forestil dig, at du ikke bruger resten af aftenen på at tænke over den samtale, du havde tidligere.
At du kan sige nej uden bagefter at få dårlig samvittighed.
At du tør stole lidt mere på det, du selv mærker.
Og at stemmen indeni dig langsomt bliver mere kærlig.
Hvordan føles det at være hos mig?
Det kan være lidt sårbart at række ud til et menneske, man ikke kender endnu.
Derfor får du her lov til at høre fra nogle af dem, der allerede har siddet overfor mig.
Efter forløbet 'Terapi i skoven' sammen med Line følte jeg mig hørt og forstået på en anden måde end jeg har gjort før. Line formår at stille alle de rigtige spørgsmål og benytte øvelser, der ændrer den negative tankegang. Jeg er hende evigt taknemmelig for den person, jeg er i dag."
— Jonas
Line er nærværende og autentisk, og gør sig umage med at forstå de problematikker, man kommer med. Hun er fleksibel på den måde, at dagens session former sig efter det, der bevæger sig i klienten, samtidig med at hun kan drage paralleller og sammenligne med temaer, man tidligere har bragt op. Hun tager også teten, når der er behov for det, og stiller spørgsmål, der går længere ind bag facaden.
Med værktøjer som rollespil, fysiske bevægelser og visualisering får man nye veje og vinkler til at give slip og komme videre – og det virker godt for sådan en som mig, der kan snakke og snakke og gå hjem uden at have rykket mig. Desuden er det befriende at kunne lave en slags walk and talk og få terapi, mens man tanker op på sin natur-konto."
— Signe
Jeg kan tydeligt mærke forskel – jeg mærker ikke længere den samme tyngde inde i baghovedet."*
— Isabella
Tak fordi du håndterer min krøllede hjerne."*
— Jens
Måske behøver det første skridt ikke være så stort
Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for.
Og du behøver ikke have fundet de rigtige ord.
Hvis noget af det, du har læst her, føles genkendeligt, kan vi begynde med en gratis samtale på 20 minutter.
Så kan du fortælle lidt om det, der fylder – og vi kan sammen mærke efter, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
